Hvad er økologisk psykologi?

Hvad er økologisk psykologi? Hvad vil det sige at være økologisk psykolog? Hvad er egentlige det økologiske i Gibsons tilgang?

Økologisk indenfor psykologien betyder ikke at noget er blevet til uden sprøjtemidler eller at det er særligt naturligt eller sådan noget. I korthed er det et fokus på organismens ”økologi”, de faktorer i den selv og dens omgivelser som er vigtige for dens udvikling, livsførelse og –opretholdelse og daglige aktiviteter. Selvom ræve og egern nogenlunde lever i den samme verden, så er deres økologi vidt forskellige. I rævens er der huler til skjul og yngel, træer og nedfald til forhindringer, og egern og andre smådyr til byttedyr. I egernets økologi, dets miljø om man vil, er træer potentielle bo- og madsteder, nedfald kan være mad og en måde at skjule sig på, og ræve er en fare for livets opretholdelse. Så selvom de to dyr bor i den samme skov, i den samme verden, og har de samme omgivelser, så er deres økologi meget forskellige. Samtidig er den måde som ræven overlever på afhængig af dens økologiske ramme. En ræv som lever i byen eller en ræv i zoologisk have overlever på nogle andre betingelser end ræven i skoven, og det samme for egernet. Nu skal jeg ikke gøre mig ekspert i ræve og egern, men pointen er her at dyret som art har et sæt af omgivelsesbetingelser, som kun kan forstås ved at forstå hvilke betingelser dyret har med, lad os kalde dem de fysiologiske betingelser. Samtidig er dyrets fysiologiske betingelser skabt, udviklet og understøttet af de omkringliggende betingelser, lad os kalde dem miljø-betingelserne.

Miljøet kan derfor kun forstås ud fra hvilken dyre-art, hvilket dyr, man har med at gøre. Det er ikke nok at kalde det en verden, da dette er for bredt og uspecifikt. Samtidig kan det givne dyr kun forstås ud fra en forståelse af de miljø-betingelser som omgiver dyret. Miljø og dyr er derfor gensidigt defineret.

“The fact is worth remembering because it is often neglected that the words animal and environment make an inseparable pair. Each term implies the other. No animal could exist without an environment surrounding it. Equally, although not so obvious, an environment implies an animal (or at least an organism) to be surrounded.” Gibson, 1986, p. 8

Dyr og miljø er altså to sider af samme sag. På denne måde er det interessante ikke så meget hvad miljøet er uden et dyr. Faktisk kan man sige at et ”tomt miljø” er et oxymoron, og eksisterer ikke. På samme måde er dyret uden miljøet heller ikke interessant, og det ”løsrevne/abstrakte dyr” er en abstraktion som vi desværre ser ind i mellem i visse filosofier og psykologier. Her er det naturligvis underforstået at mennesker er en særlig slags dyr, som på samme måde som giraffen har en række miljø-betingelser, som omgiver det.

Darwins teori om, at dyret udvikler sig pga. det selektive pres som miljøet udover, er på denne måde kun en side af sagen. Miljøet udvikler sig (udvikling er normalt et meget positivt ladet ord, men skal her blot forstås som en ændring/forandring) også når dyret er i det. Dette var Darwin efter sigende ikke blind for, men denne side er ikke rigtig blevet udviklet indtil i slutningen af 70’erne hvor en biolog, Lewontin, fremsatte teorien om det foranderlige miljø. Indtil da var miljøet blot blevet betragtet som noget uforanderligt, hvor de eneste dyr som var i stand til at frembringe egentlige forandringer var menneskedyret. Men ser man lidt nærmere på det, er det nok indlysende for de fleste at uden et dyr-miljø samspil så var klodens atmosfære ikke blevet iltholdig nok til at kunne blive et habitat for ilt-afhængige dyr. Og her ligger netop den lidt pudsige gensidighed indlejret, at nogle ikke egentlige ilt-afhængige organismer ændrer jordens overflade så den kan bære udviklingen af de ilt-afhængige dyr. Selvfølgelig er dette over mange millioner år denne forandring foregår, men den foregår også over lidt mere kortvarige perioder. Bævere ændrer deres landskab, får æder alt græs omkring sig og tramper resten i stykker, og mennesker forandrer alt hvad vi rører ved, så det passer til vores økologiske niche. Det som snyder lidt er at de fleste dyre-arter fastholdes i en delikat balance mellem overlevelse og udryddelse ved at ændre for meget på miljøet. Mange dyre-arter har udviklet kompensatoriske mekanismer for at overkomme en mulig overudnyttelse eller forsvinden af de beboede områdes ressourcer, eksempelvis vandringer eller overvintringer. Lewontin påpeger, at istedet for at forstå dyret som en passiv modtager af stimuli fra miljøet, så skal dyret forstås som aktiv i sin "konstruktion" af miljøet.

Men tilbage til Gibson, hvad er det ved hans teori som er økologisk? I en eller anden forstand kunne man nok sige at ved at kalde sin teori/tilgang for netop dette, så sætter Gibson sig selv op for den kritik som udspringer af en mangel på forståelse for hans teori og den netop gennemgåede relation mellem dyr-miljø. Det virker nemlig som om Gibson i stedet for at lægge sit fokus på dyret/individet, som en del psykologer og filosoffer gennem tiderne har gjort, kommer til at lægge sit fokus på miljøet. Men dette ville jo være ligeså forkert som det andet. I stedet skulle Gibson nok have kaldt det noget som havde betonet den relation som er mellem de to, men hvilket ord er det? Ved at kalde det økologisk betoner Gibson også sin affinitet til det biologiske, men dog mener han at de undersøger hvor et dyr lever, mens psykologien skal undersøge hvordan det lever.

”The world can be described at different levels, and one can choose which level to begin with. Biology begins with the division between the nonliving and the living. But psychology begins with the division between inanimate and animate, and this is where we choose to begin… We are more interested in ways of life than in heredity.” Gibson, 1986, p. 7

Så kort sagt er det økologiske i den økologiske tilgang til psykologi et fokus på dyr-miljø relationen hvor det ene ikke kan forstås uden det andet, og hvor det som er interessant er hvordan dyr lever i deres miljø, også det dyr vi kender som mennesker.

/Johan